Ordens bestemmelser

opdateret 20. maj 2025

Middelfart Sparekasse reg. 0755 Konto nr.: 3231753094

For Haveforeningen Aalykke

Cvr: 37271225

Stiftet 12. januar 1954 med 37 medlemmer.

Nyt lejemål fra 1. april 1979 til april 2027.

Nyt lejemål fra 17 dec. 2017 til april 2041.


§1 Salg

Stk. 1 Al handel og overdragelse af haver uden bestyrelsens medvirken medfører ugyldighed. 

Stk. 2 Ingen have kan sælges uden, at der er fortaget ny vurdering heraf. Formanden bestiller vurdering ved vurderingsudvalget. Vurdering betales af sælger og vurdering er gældende 1 år.


§2 Handel

Stk. 1 Ved overtagelse af en have betales et optagelsesgebyr på 1000 kr. 

Stk. 2 Størrelsen på optagelsesgebyret fastsættes og vedtages på ordinær generalforsamling. 

Stk. 3 Bytter 2 medlemmer have udleveres en lejekontrakt, et sæt ordensbestemmelser samt vedtægter for haveforeningen. 2 bestyrelsesmedlemmer gennemgår disse med køber, og køber forpligter sig hermed til at overholde disse.

Stk. 4 Ved havehandel pålægges et administrationsgebyr på 500 kr. fra sælger og 3000 kr. fra køber.


§3 Beboelse

Stk. 1 Beboelse af en have må kun ske af den, som ejer haven. Herunder dennes familie. 

Stk. 2 Overtrædelse heraf medfører ophævelse af lejeaftalen. 

Stk. 3 En have må bebos i perioden 1. april – 1. november. Folkeregisteradresse er tilladt. Man må ikke bo permanent i haveselskabet. 

Stk. 4 Fast ophold i vinterperioden medfører ophævelse af medlemskab af haveselskabet.


§4 - Flagdag

Stk. 1 Flagdag ved opstart af have sæson 1 april. 


§5 Afståelse

Stk. 1 Afstår et medlem sin have har vedkommende ret til, at medtage eller sælge de af medlemmets tilhørende ejendele såsom lysthuse, planter og træer, dog ikke levende hegn og 1 stk. vandhane. 

Stk. 2 medlemmet er forpligtet til at afgive skriftlig meddelelse til formanden herom.


§6 Havehold

Stk. 1 Haverne skal dyrkes som almindelige haver og til enhver tid holdes i god orden. 

Stk. 2 Alle medlemmer skal have synligt havenummer. 

Stk. 3 Der må ikke anvendes badebassin over 500 liter. Vandet skal altid bortskaffes på miljørigtig vis. Pris på vand for bassin op til 500 liter afregnes med kasseren efter gældende priser fra kommunen. 

Stk. 4 En have må ikke benyttes til oplagring af byggematerialer. Oplagring må kun finde sted i en byggeperiode. Byggeperioden oplyses i forbindelse med byggetilladelse- anmodningen til bestyrelsen. 

Stk. 5 Vejene skal være rengjorte inden 1. maj, og derefter den 1. i hver påfølgende måned til og med 1 oktober. Alle veje rengøres ud til midten af vejen. 

Stk. 6 Hække må ikke overstige 1,60 m. og skal klippes 2 gange årligt, første gang inden 1. juli og anden gang inden 15. september. Alle hække skal holdes fri for ukrudt. 

Stk. 7 Der skal plantes liguster eller naturhæk. Ved handel af have, skal hækken gennemgås sammen med et bestyrelsesmedlem. Hvis hækken er vissen, sammenfalden, ikke eksisterende eller på anden måde trænger til udskiftning, betaler køber og sælger hver især halvdelen af omkostningerne til ny for - og bag hæk, ligesom evt. naboer naturligvis betaler halvdelen af sidehækken.

Stk. 8 Træer må ikke plantes nærmere end 1,25m fra skel, for buske gælder 1 meter fra skel. Træer skal altid holdes beskåret til 3,5 m. 

Stk. 9 Læhegn eller plankeværket opsat 1 m. fra hæk eller skel må ikke overstige 1,60m. 

Stk. 10 De der har have ned til bækken skal slå græsset ned til vandspejlet. 

Stk. 11 Anlæggelse af vandbassin kræver bestyrelsens godkendelse. Vandbassin må max udgøre 4 m2 og have en max dybde på 30 cm. 

Stk. 12 Byggematerialer, sand, jord mv. må kun lægges ved vejene efter aftale med bestyrelsen.

Stk. 13 Bestyrelsen går rundt en gang om måneden og følger op på om ovenstående overholdes.

Stk. 14 Bestyrelsen skal udstede gebyr/bøder på 300 kr., såfremt ovenstående ikke overholdes. Første påtale udløser dog ikke en gebyr/bøde, men en skriftlig påtale. Anden påtale udløser en gebyr/bøde på 300 kr. + porto/gebyr, derefter lyder et rykkergebyr på 100 kr. + porto/gebyr pr. påtale. Fjerde rykker resulterer i opsigelse. Fristen for udbedring af påtaler er 14. dage. Fristen for betaling af gebyr/bøder til foreningen er 14. dage. Størrelsen af bødegebyret fastsættes og vedtages på ordinær generalforsamling.


§7 Dyr

Stk. 1 De medlemmer, der har hund i haven skal have indhegnet haven.

Stk. 2 Hunde skal føres i snor. Overtrædes dette og sker der skade drages hundeejeren til ansvar herfor.

Stk. 3 Fodring af vildkatte er ikke tilladt.

Stk. 4 Regulering af vildkatte foregår i samarbejde med autoriseret dyrlæge.

Stk. 5 Det er ikke tilladt at holde husdyr i haveforeningen, dog er kæledyr tilladt. I tvivlstilfælde kontakt bestyrelsen.


§8 Bål

Stk. 1 Afbrænding må ikke finde sted i haveforeningen. Dog tillades fællesbål til Sankthansaften.

Stk. 2 Udstyr såsom bonfire, mexicanske småovne og bålfade betagnes som grilludstyr. Er du i tvivl om dit udstyr må anvendes, kan du kontakte bestyrelsen.


§9 Kørsel og parkering

Stk. 1 Al kørsel i Aalykke skal foregå ved max. 20 km/t.

Stk.2 Parkering på gangene må ikke finde sted.

Stk. 3 Medlemmer skal parkere på haveforeningens parkeringsområder eller i haven ved at flytte en del af for-hækken tilbage i den ene side af haven. En sådan parkeringsplads skal være omhegnet af hæk.

Stk. 4 Der er ikke tilladt at have u-indregistrerede køretøjer, campingvogne, trailere o.l. i haveforeningen.

Stk. 5 Der er ikke tilladt at campere i haveforeningen.


§10 Haveleje

Stk. 1 Haveleje, vandafgift, kontingent og andre økonomiske forpligtelser betales rentefrit forud i to dele. Betaling sker første lørdag i maj og første lørdag i september.

Stk. 2 Havelejen lyder i år 2025 på 2000 kr. pr. halvår. 

Stk. 3 Haveleje som ikke er indbetalt første lørdag i maj og september udløser en gebyr/bøde på 300 kr. Derefter lyder et rykkergebyr på 100 kr. + porto/gebyr pr. rykker. Fristen for betaling af bøder til foreningen er 8 dage. Er havelejen ikke indbetalt 1. juni og 1. oktober udsendes rykker med anbefalet brev for medlemmets regning, herefter skal betaling ske inden 30 dage, ellers ophæves medlemskabet jf. lejeaftalen. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde give henstand med betaling, dette kræver at et medlem henvender sig skriftligt til kasseren om betaling måde og dato.

Stk. 4 Det er muligt at betale ved fremmøde eller ved overførelse via netbank, tjek kontonummer i haveforeningens opslagstavle.

Stk. 5 Bestyrelsen kan udskrive ekstra kontingent, når den mener der nødvendigt og kan forsvare det på den ordinære generalforsamling.


§11 Bygninger

Stk. 1 Huse og skure skal bygges så det ikke skamskænder haveforeningen.

Stk. 2 Huse skal hvor det er muligt opføres på den halvdel af grunden, der er fjernest vejen. Lejere af haver under og i nærheden af højspænding er forpligtet til at overholde gældende stærkstrømsreglement.

Stk. 3 På hvert havelod må der bygges optil 50 m2, og ingen bygning må være højere end 3,5 m. fra grund til rygning. Ingen bygning må ophøres nærmere skellet end 2,5 m. Huse skal være hævet 15 cm. over grunden på en sokkelsten eller støbt- eller muret sokkel- Huse skal være af træ.

Stk. 4 Foruden de 50 m2, må der opføres en overdækket terrasse på max. 10 m2. denne skal være udført med tag af klare plader. Terrassen skal være åben undtaget den side der er sammenbygget med huset.

Stk. 5 Der kan endvidere opføres et fritstående drivhus på max. 12 m2. Drivhuse skal forinden opførelse godkendes af bestyrelsen.

Stk. 6 Der må ikke opføres metal skure i haverne.

Stk. 7 Opførte skure skal beklædes med træ.

Stk. 8 Bebyggelse skal vedligeholdes.


§12 Ny bebyggelse

Stk. 1 Opførelse og renovering af bygninger på havelodderne skal følge bestemmelserne i lejekontrakten med Horsens Kommune. 

Stk. 2 Forinden opførelse og renovering af bygninger påbegyndes skal have lejeren indhente byggetilladelse fra formanden og dernæst Sydøstjyllands Kreds. Kredsen har et byggeteam, der skal kontaktes inden opstart. Ved opstart af byggeri uden tilladelse pålægges der en gebyr/bøde på 1000 kr. 

Stk. 3 Ved færdiggørelse af byggeri eller renovering kontaktes Kredsens byggeteamet, som skal godkende byggeriet og udstede en ibrugtagelsestilladelse.

Stk. 4 Huse, der har været anvendt andet sted, skal ligeledes godkendes inden opsætning. Kun velbyggede og velvedligeholdte huse kan godkendes.

Stk. 5 Bestyrelsen skal påse at bygningerne til enhver tid overholder det i lejeaftalen forskreven.

Stk. 6 Bestyrelsen pålægges i forbindelse med salg at syne bygningen. Såfremt bebyggelsen er i strid med reglerne, skal handlen betinges af at bebyggelsen lovliggøres indenfor 1 år fra overtagelsesdatoen.


§13 Brændeovn

Stk. 1 Brændeovne og skorsten må ikke tages i brug før de er godkendt af autoriseret skorstensfejer.

Stk. 2 Bestyrelsen tilkalder autoriseret skorstensfejer til godkendelse af opsætning af skorstene og brændeovne.

Stk. 3 Kopi af godkendelse skal afleveres til bestyrelsen sammen med fremvisning af brandforsikring.

Stk. 4 Gyldig brandforsikring skal fremvises hvert år ved første indbetaling af haveleje.




§14 Vandrør

Stk. 1 Haveforeningens vandforbrug fordeles på samtlige haver. Eventuelle uregelmæssigheder ved medlemmers private ledning skal straks rettes, og kan efter bestyrelsens påbud udføres for pågældende medlems regning.

Stk. 2 Enhver reparation og vedligeholdelse af vandledningen påhviler haveejeren, dog er foreningen ansvarlig for vandledningen indtil stophanen.

Stk. 3 Der må kun benyttes én turbine i hver have. Dog ikke i tidrummet 22.00 – 04.00. Ingen må forlade sin have så længe en turbine er i gang.

Stk. 4 Stophanen skal altid være fuld funktionsdygtig samt synlig i haven. Medlemmer er forpligtet til selv at åbne og lukke for vandet ved stophanen, så der ikke opstår frostsprængninger.

Stk. 5 Foreningens medlemmer forpligter sig til at være tilstede eller sende en stedfortræder ved åbning og lukning af vand.

Stk. 6 Hovedhanen lukkes i vinterhalvåret.

Stk. 7 Såfremt vejret tillader det, kan der åbnes for vandet 7- 14 dage før 1. april. Foreningens medlemmer informeres via opslagstavler og mail.

Stk. 8 Dræn skal ske med tilladelse fra bestyrelsen. Dræntilslutning skal desuden synes og godkendes af bestyrelsen.


§15 Pligtarbejde

Stk. 1 Bestyrelsen kan indkalde til fælles pligtarbejde efter behov. Se opslagstavle herom.

Stk. 2 Udeblivelse fra fælles pligtarbejde medfører en gebyr/bøde på 500 kr.


§16 Bestyrelsen 

Stk. 1 Eventuelle klager, der er Aalykke velkomne, skal afleveres skriftligt til bestyrelsen, som vil behandle sagen. Her skal bestyrelsens postkasse ved den lange gang benyttes, ligesom muligheden for at træffe bestyrelsen kan benyttes, datoer herfor vil fremgå af haveforeningsopslagstavler. Ovenstående regler er udarbejdet for at vejlede alle haveejere. Der opfordret til at overholde de gældende love og vedtægter, i modsat fald kan det medføre ophævelse af lejemålet.

Ligeledes opfordres alle til at udvise respekt for hinandens forskelligheder, således at Aalykke vil være et dejligt sted for alle.


Vedtaget på Aalykkes generalforsamling 12 april. 2025.

                       

Webmaster - Have 32 - R.W.A.                          
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis!